Opfølgning og videreførelse af aktiviteter indenfor miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering

Mødedato: 01.10.2001
Møde: Seminar - Middelfart
Mødeleder: Palle Bisgaard
Referent: Ernst Jan de Place Hansen, By og Byg

Velkomst og introduktion
Palle Bisgaard, formand for Det Faglige Udvalg

Palle Bisgaard (PB) bød velkommen og berettede om formål og baggrund for afholdelse af seminaret. PB nævnte bl.a., at et væsentligt formål er at fremme udviklingen og anvendelsen af alternative isoleringsmaterialer. PB konstaterede samtidig, at der fortsat er stor interesse omkring alternativ isolering, bl.a. er de store entreprenører begyndt at interessere sig for det. Endelig konstaterede PB, at der til seminaret var tilmeldt 95 personer, lidt færre end til det forrige seminar (maj 2000).

Konsekvenser for murværk ved anvendelse af miljø- og arbejdsmiljørigtige isoleringsmaterialer Rapport
Keld Egholm, Teknologisk Institut, Murværk

Projektets formål var at vurdere og angive:

  • Konkrete problemstillinger, der kan opstå ved kombination af murværk samt miljø- og arbejdsmiljørigtige isoleringsmaterialer (hør, hamp, fåreuld, papir, perlit, Cemskum).
  • Konsekvenser for murværk samt miljø- og arbejdsmiljørigtige isoleringsmaterialer, byggetekniske og miljømæssige, set i hele murværkets livscyclusforløb.
  • Løsningsforslag for de konkrete problemstillinger.
  • Sikre løsninger, så miljø- og arbejdsmiljørigtige isoleringsmaterialer kan anvendes uden negative konsekvenser for murværkskonstruktionen, og at disse løsninger er gjort tilgængelige i de relevante brancher.
  • Aktiviteter, eksempelvis forsøg eller demonstrationsbyggeri, der kan iværksættes for yderligere at belyse tilvejebragte resultater.

Alene ydermurskonstruktioner af tunge materialer blev behandlet, idet konstruktioner med ventileret hulrum blev anset for at være problemfrie. Følgende 10 forhold blev vurderet :

  • Opførelse af ydermure
  • Afdækning under opførelse
  • Vandoptagelse i formure
  • Fugtbuffereffekt i murværk
  • Vandopløselige salte i murværk
  • Udblomstring / misfarvning
  • Påvirkning af trådbindere og armeringsstål
  • Påvirkning af levetider
  • Genanvendelsesmuligheder for murværkskonstruktioner
  • Påvirkning af statiske egenskaber

I et efterfølgende projekt følges temperatur- og fugtmålinger, eventuel udvaskning eller fordampning af borsalte fra papirisolering, samt sætning af isoleringen i et demonstrationsbyggeri i en 5-årig periode.

Hvad med renoveringsopgaver ? - Hvilke muligheder findes da ?
Murværkets beskaffenhed skal undersøges, især mht. om der er salte i murværket og bindernes tilstand.
Bodil Pallesen, Landbrugets Rådgivningscenter: Alternativer til ammoniumsulfat som brandhæmmer undersøges, hvilket skulle give flere anvendelsesmuligheder
Niels Backs, HBC (importør af hør fra Tyskland): Alternativ isolering må ikke opfattes som ét materiale; der er forskellige anvendelsesmuligheder fra materiale til materiale og hør anbefales ikke i hule mure. Benyt i stedet papirisolering, Cemskum eller perlit.

Hvilken betydning har løsfyld kontra batts mht. fugtvandring ?
Erfaringer fra mineraluld må kunne overføres.

Video fra produktionen af dansk hør
Bodil Pallesen, Landbrugets Rådgivningscenter

Bodil Pallesen viste en 7 minutters råklippet version af en videooptagelse af produktionen hos Dansk Naturisolering i Sakskøbing.

Er komprimering af måtterne mulig - så de ikke fylder så meget under transport ?
Ja, men der er ikke planer om at levere pakker med komprimerede måtter. Måtterne genvinder ikke så let faconen hvis de komprimeres, pga. det lave indhold af støttefibre.

Er der forskel på at producere måtter af hør og hamp ?
Nej, men der er visse høst- og håndteringsmæssige problemer med hamp. I øvrigt kan udstyret også benyttes til fremstilling af måtter af papir.

Fixering af formstykker af dansk hør og hamp Rapport
Bodil Pallesen, Landbrugets Rådgivningscenter
Hovedformålet med projektet har været at vise, at det er muligt at fixere formstykker (isoleringsmåtter) af organiske fibre fra hør og hamp, fremstillet ved en luftekstureringsproces, i en højde (tykkelse) på f.eks. 100 mm.

For at kunne fixere fibermåtter af denne tykkelse har det været afgørende at udvikle og opbygge et effektivt fixeringsanlæg i form af en luftovn, der skulle tilkobles det eksisterende måtteanlæg på forsøgsgården Koldkærgård, Landskontoret for Planteavl. Anlægget skulle leve op til et krav om høj kapacitet, samtidig med at måtten kunne fixeres jævnt hele vejen ned igennem måtten, uanset om den var 100 eller 200 mm tyk. Resultatet af udviklingsarbejdet har været udvikling af en helt ny type luftovn, konstrueret med et luftcirkuleringssystem. Ovnen udnytter energien optimalt, idet varmen genbruges via recirkulation.

I projektperioden er der udviklet og opbygget et nyt doseringssystem til at føde fibre og bindere, der opfylder kravet til at dosere fibre af hør eller hamp samt bindefibre med en konstant mængde pr. tidsenhed og i en kontinuert proces.

Samtidig har det været væsentligt at udvikle systemer til skæring og håndtering af måtterne, såvel under produktion samt under oplægning, på en måde, der har været acceptabel for isoleringsarbejderne. Vandskæring til brug under fremstillingsprocessen samt elektriske skæresystemer, som anvendes indenfor tekstilindustrien, til brug ved håndtering af måtterne på byggepladsen, er afprøvet med godt resultat. Projektgruppen har endvidere arbejdet med muligheden for afskæring af måtterne i forbindelse med formning af disse, således at måtterne kommer ud i de ønskede bredder.

Der er stiftet et produktionsselskab, Dansk Naturisolering A/S, som har påbegyndt produktion i indeværende år (2001).

Hvad bruges som brandhæmmer ?
Først i løbet af 2002 produceres brandhæmmede måtter. Der arbejdes fortsat med forskellige typer af brandhæmmer, fx natriumsilikat (vandglas)

Har man tænkt på at benytte alternativer til syntetiske bindefibre ?
Der er eksperimenteret med organiske bindefibre, men en egnet fibertype er ikke fundet pt. Det primære problem er at fibren skal være vandskyende.

Hvordan sikres, at måtterne passer præcist mellem spær ?
Jo tykkere måtte, desto mere formstabil. Jo færre støttefibre, desto bedre passer måtten mellem spærene.
Niels Backs, HBC: vores produkt leveres i tykkelse på op til 220 mm, derfor nødvendigt med 15% støttefibre.
Bodil P.: der er pt. ikke planer om at producere så tykke måtter hos Dansk Naturisolering

Hvad koster måtterne ?
Lars Jørgensen, Dansk Naturisolering: forventet pris 47 kr/m2 ved 100 mm tykkelse, excl. moms og transport.

Er der udviklet egnet skæreudstyr?
Ja, på fabrik benyttes vandskæring, på byggepladsen benyttes en elektrisk tekstilkniv eller en håndkniv (fx oppe under tagkonstruktionen).

Hvilken værdi har varmeledningsevnen ?
Dansk Naturisolering har ikke opnået godkendelse endnu, i øjeblikket skal man regne med 0,038 W/(m K)+ 25%.
Niels Backs, HBC: Hør i varmeledningsklasse 42 (0,042 W/(m K)) findes på markedet; Heraflax har ETA-godkendelse.

Miljøisolering i kvarterløft i Randers
Frants Thaning, den Grønne Guide, Randers

Projektets formål er at afprøve papirisolering og andre miljøisoleringsformer på 13 ejendomme i Kvarterløftsområdet i Randers i et forsøg på at nedsætte de arbejdsmiljømæssige problemer ved isoleringsarbejde samt skabe et mere bæredygtigt byggeri ved brug af miljørigtige isoleringsmaterialer.

6 ejendomme er færdige, 5 ejendomme er under opførelse/renovering og 2 ejendomme forventes påbegyndt i 2002. En ejendom, Tøjhushavevej 10, er udgået af projektet, men erstattet af et andet. Projektet Bolig/Erhverv er udsat, da det har været svært at finde en investor. En anden ejendom er medtaget i projektet i stedet for denne.

Samlet opmålt forbrug af materialer på dette tidspunkt:

Papirisolering: 669 m3
Hør: 599 m3
Perlite: 114 m3
Ekspanderet polystyren (EPS): ikke opmålt

Det har ikke været muligt helt at undgå mineraluld, idet betonsandwichelementer kun findes med mineraluld, ligesom arkitekten krævede mineraluld i brandmur mod nabobygning.

Generelt anvendes dampspærre pga. krav fra arkitekterne.

Prisen på de anvendte produkter er mod forventning ikke faldet gennem projektperioden; kravet om autoriseret indblæser fordyrer arbejdet.

Der er nedsat en projektgruppe bestående af: Kronjyllands Bedriftssundhedstjeneste, Forbundet for Træ-Industri-Byg, Randers Kommune og Den Grønne Guide

Der er oprettet en hjemmeside der løbende fortæller om projektet på www.ggft.dk

Hvad er benyttet i gulve mod jord og kælder?
Sandsynligvis ekspanderet polystyren (EPS).

Jørgen Dufour, DS: Vigtigt at sikre, at alle hulrum udfyldes. Et endoskop kan benyttes som alternativ til termografi.

Claus Skov, Miljø Isolering: Det er muligt at lave prisstyring ved at udskille isoleringsarbejdet som selvstændig entreprise.
Bjørn Møller Laursen, Thermisol: det er ikke korrekt at EPS skulle udskille dampe i hele sin levetid.

By og Bygs hjemmeside for alternativ isolering
Ernst Jan de Place Hansen, By og Byg

By og Bygs hjemmeside for alternativ isolering, der ligger på adressen http://www.alternativisolering.dk blev præsenteret.

Under "Projekter" er det muligt at søge såvel i den samlede liste af afsluttede projekter som via en liste med en række nøgleord, med det formål at effektivisere søgningen af relevante emner. Listen med nøgleord revideres løbende.

For hvert projekt udarbejdes et resumé på 1 side, som er det første man får adgang til, når man klikker på en bestemt titel. Nederst i hvert resumé optræder et antal relevante nøgleord, som man kan søge videre ud fra. Den samlede liste af nøgleord er baseret på nøgleordene nederst i resuméerne.

Efter seminaret er lagt en oversigt over samtlige de projekter, der har opnået støtte fra Energistyrelsens udviklingsprogram, ud på hjemmesiden under "Projekter".

Kan hjemmesiden ikke få en kortere adresse ?
Det er der ikke planer om, dog er en omstrukturering af By og Bygs hjemmeside under opsejling. Udnyt internettets søgefunktion samt ikonen "Foretrukne".

Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer
Ejnar Danø, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Rapport (isoleringsmaterialer uden fastholdelsessystem), Rapport (isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem), Rapport (brandmodstandbidrag)

Brandtekniske klasser for byggeprodukter
Materialer

  • Ubrændbare materialer
  • Brændbare materialer
    • Klasse A materialer
    • Klasse B materialer

Beklædninger

  • Klasse 1 beklædninger
  • Klasse 2 beklædninger

Bygningsdele

  • BS-bygningsdele 30, 60, 90 og 120 (minutter)
  • BD-bygningsdele 30, 60, 90 og 120
  • F-bygningsdele 30, 60, 90 og 120

Prøvninger uden fastholdelse af isoleringsmateriale
Prøvelegemer:

  • 2975 mm høje
  • 100 mm tykt lag isolering med 12 mm spånplade på hver side
  • spånplader fastgjort foroven og forneden til 50x100 mm top- og fodrem, der var fastgjort til prøveramme

Resultater:
I tabellen angives netto-brandmodstandstiden i forhold til en referenceprøvning af et prøvelegemer uden isoleringsmateriale (ovnkammerprøvning 2).

Isoleringsmateriale

Form

Tilsætningsstoffer

Densitet [kg/m3 ]

Brand-
modstand
netto [min.]

Ovnkammerprøvning 1

Celluloseuld Plade 18% borsalte 51.5 4
Celluloseuld Løsfyld 18% borsalte 72.4 0
Celluloseuld Løsfyld 6% bor- og 9% aluminiumsalte 55.3 1
Celluloseuld Plade 6% bor- og 9% aluminiumsalte 68.9 4
 
Ovnkammerprøvning 3
Polystyrencelleplast Plade Ingen 16.1 0
Polystyrencelleplast Plade Brom 16.8 0
Celluloseuld Løsuld 5% ammoniumpolyfosfat 68.3 3
Høruld Plade 8% ammoniumsulfat 31.5 3

Polystyrencelleplast = EPS (ekspanderet polystyren)
Celluloseuld = papirisolering

Prøvninger med fastholdelse af isoleringsmateriale
Prøvelegemer

  • Samme type konstruktion dog med forskellige former for fastholdelse af isoleringen

 

Isoleringsmateriale

Form

Tilsætningsstoffer

Densitet [kg/m3 ]

Fastholdelses-
system

Brand-
modstand netto [min.]

Ovnkammerprøvning 1

 
Celluloseuld Plade 6% bor- og 9% aluminiumsalte 53.8 Ståltråd 11
Celluloseuld Plade 18% borsalte 61.7 Lim 20
Høruld Plade 8% ammoniumsulfat 32.9 Ståltråd 7
Høruld Plade 8% ammoniumsulfat 32.9 Klammer 15
   
Ovnkammerprøvning 3  
Celluloseuld Løsuld 6% bor- og 9% aluminiumsalte 65.7 Spredt forskalling 37
Celluloseuld Løsuld 6% bor- og 9% aluminiumsalte 65.1 Stålnet 41
Celluloseuld Løsuld 18% borsalte 64.0 Spredt forskalling 15
Celluloseuld Løsuld 18% borsalte 67.0 Stålnet 26

Hvorfor har hørisolering et lavere brandmodstandsbidrag end papirisolering (fastholdt isolering) ?
Forskellen kan forklares med forskelle i densitet.

Har typen af brandhæmmer betydning for brandmodstandsbidraget ?
Gennembrændingshastigheden er uafhængig af om brandhæmmer tilsættes eller ej. Brandhæmmere har som funktion at påvirke materialets antændelighed, samt varme- og røgafgivelse.

Hvad med mineraluld og wetspray (våd papirisolering) ?
Betydningen af om isoleringen er fastholdt eller ej gælder også for mineraluld; intet bidrag hvis materialet ikke er fastholdt. Wetspray er ikke undersøgt.

Hvordan anvendes alternative isoleringsmaterialer - et demonstrationsprojekt (Borup) Beskrivelse af projektet
Torben Valdbjørn Rasmussen, By og Byg
Med støtte fra Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering er By og Byg involveret i et demonstrationsprojekt indeholdende alternativ isolering. Demonstrationsprojektet er også kendt som Borup Seniorby. Borup Seniorby opføres af A/S Seniorbyg med arkitektfirmaet Aaskov & Østergaard som totalrådgiver, Rambøll som rådgivende ingeniør og NCC som hovedentreprenør. I demonstrationsprojektet anvendes 9 forskellige isoleringsprodukter til isolering af bebyggelsen.

By og Byg har fået støtte til at dokumentere de enkelte isoleringsmaterialers fugttekniske virkemåde over et par år. For at kunne gennemføre dataindsamling til en sådan dokumentation, har det været nødvendigt at indbygge måleudstyr i de dele af konstruktionen, der indeholder isoleringsmateriale.

Gennem dette arbejde har By og Byg fulgt isoleringsarbejdet på byggepladsen. Med udgangspunkt i de observationer, som blev foretaget under isoleringsarbejdet, blev håndteringen af de anvendte isoleringsmaterialer beskrevet. Beskrivelsen blev illustreret med billeder fra demonstrationsprojektet.

Foredraget blev indledt med en kort beskrivelse af byggeriets parter samt den dataindsamling, som vil komme til at ligge til grund for den endelige dokumentation af de enkelte isoleringsmaterialers fugttekniske virkemåde. Derpå fulgte en beskrivelse af byggeriets konstruktive udformning. Det blev fremhævet, at der ingen toprem er i væggen, med det formål at kunne efterfylde med isolering hvis behovet opstår.

I Borup Seniorby er anvendt isoleringsmaterialer i form af løsfyldsprodukter og formstykker. Som løsfyldsprodukter blev anvendt papirisolering (Ekofiber, Isodan, Miljø Isolering), træfiberisolering (Thermocell) og ekspanderet perlit (Nordisk Perlite). Der blev anvendt formstykker af henholdsvis hør (Dansk Naturisolering A/S og Heraflax), glasuld (Isover) og stenuld (Rockwool). De to forskellige former for isoleringsmaterialer kræver ved isolering af vægge principielt to forskellige konstruktionstyper. En hvor isoleringen fyldes i en lukket konstruktion og en anden hvor isoleringen lukkes inde og fastholdes efter opsætning. Konstruktionsopbygningen på loft er den samme for alle isoleringsmaterialerne. Det skal dog bemærkes at anvendelsen af ekspanderet perlit kræver konstruktioner med særlig tætte samlinger. Det gælder såvel samlinger mellem byggeriets enkelte materialer som tætninger omkring ledningsudtag, kontakter og rørgennemføringer.

I tilknytning til demonstrationsprojektet gennemføres en arbejdsmiljøvurdering af de enkelte isoleringsmaterialer. Dette arbejde udføres som et samarbejde mellem Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) og By og Byg.

Gennemførelsen af isoleringsarbejdet, som inkluderede en række forskellige underentreprenører, har krævet et stort koordineringsarbejde at gennemføre, og samarbejdet har krævet stor velvilje fra alle parter. Det har vist sig muligt at implementere isoleringsmaterialer af forskellig type i de anvendte konstruktioner. Ligeledes har målinger af de opstillede kredsløb vist, at måleudstyr er intakt, hvorfor By og Byg med stor spænding går den første vinter i møde.

Anvendes der dampbremse eller dampspærre ?
Der indgår letbeton i ydervæggen, derfor ingen dampspærre. Der er benyttet dampspærre i tagkonstruktionen.

Hvornår foreligger resultaterne af AMI's undersøgelser ?
Omkring årsskiftet 2001/2002.

Hvordan repareres væg med perlit, fx i forbindelse med udskiftning af vinduer ?
Ydervæggen er opdelt i 60 cm brede sektioner vha. rigler (stolper). Ved reparation efterfyldes den aktuelle sektion samt evt. nabosektioner.

Hvad er perlit ?
Perlit er en vulkansk bjergart, der under opvarmning til ca. 1100° C ekspanderer til 20 gange sin egen størrelse.

Hvordan etableres brandadskillelse mellem etagerne ?
Betondæk

Hvad med varmetabet ud gennem ydervæggen; der må være mange kuldebroer pga. riglerne ?
Der er udført varmetabsberegninger og på basis af disse udlagt ekstra isolering på loftet, hvis det har vist sig nødvendigt for at kompensere for kuldebroer.

Brug af alternativ isolering i forbindelse med renovering af ældre etageejendom Projektresume
Lone Zeeberg, Byfornyelse København
Kurt Henriksen, Dominia

I 1996 fik Byfornyelse København (BK) en henvendelse fra Snedker-tømrer forbundet, nuværende TIB.
TIB ønskede, på baggrund af rapporten om alternativ isolering som udkom i foråret 1996, at indlede et samarbejde med BK om brugen af alternative isoleringsmaterialer i byfornyelsen. BK stillede sig positiv til forslaget og indkaldte relevante parter, arkitekter, entreprenører og brancheorganisationer til en konference.

Konferencen havde til formål at kortlægge mulighederne for at anvende alternative isoleringsmaterialer i renoveringen af ældre ejendomme. Efterisolering kan typisk udføres mod kælder, mod tag (afhængig af om tagrummet er udnyttet eller ej) samt i vinduesbrystninger, hvor man ofte har massive ydervægge.

På baggrund af konferencens positive udfald og BK´s interesse i at undersøge, om der findes relevante alternativer til den eksisterende glas- og stenuldsisolering, valgte BK at udpege 2 ejendomme på Vesterbro til brug for forsøg med alternative isoleringsmaterialer.

I 1999 fik Byfornyelse København forsøgsmidler fra Energiforskningsprogrammet (EFP) til at undersøge nye arbejdsmetoder og materialer der reducerer de miljø- og arbejdsmiljømæssige problemer ved anvendelsen af isoleringsmaterialer.

Forsøget omfatter to ejendomme i Absalongadekarréen på Vesterbro, renoveringen af ejendommene påbegyndes ca. 01.11.2001.

I den ene ejendom indblæses løsfyldsisolering i form af papirisolering, i den anden anvendes måtter af hørisolering.
For hver ejendom gælder at 1 opgang isoleres med det alternative isoleringsmateriale og 1 opgang udføres som referenceopgang isoleret med mineraluld.

Der er tale om en begrænset renovering, idet isoleringsarbejdet omfatter isolering mod tag, mod kælder samt af vinduesbrystninger.

Bedriftssundhedstjenesten og By og Byg er involveret til vurdering af arbejdsmiljø, skimmelsvampe og termografering.

Af brandhensyn kræver bygningsreglementet, at isoleringsmaterialer skal være klasse A materialer, dog med nogle fravigelsesmuligheder, f. eks. en underliggende BD30 konstruktion ved isolering af tage. Her blev stillet skærpede krav til tagudhæng pga. risiko for brandspredning. Derfor blev et gipspladeundertag benyttet.

Konstruktioner, der er MK-godkendt til formålet, kan også benyttes i den udstrækning de findes. For at få en MK-godkendelse kræves:

  • at isoleringen er beskyttet af klasse 1 beklædning
  • at der ingen hulrum er mellem klasse 1 beklædning og isoleringsmaterialet
  • at der udføres brandprøvning fx på Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI)

Dominia har fået dispensation til et antal konstruktioner på baggrund af udtalelser fra DBI om at konstruktionen opfylder kravene.

Renoveringen af de 2 ejendomme der er udpeget til forsøget forventes at være færdig i begyndelsen af år 2003.

Forsøgsresultaterne stilles til rådighed for entreprenører, rådgivere, bygherrer, myndigheder mv.
BK regner med at anvende resultaterne som alternative muligheder i fremtidige renoveringssager.

Forventes forløbet af myndighedsbehandling at gå enklere næste gang ?
Ja, idet der nu foreligger en række MK-godkendte løsningsforslag.

Giver dette indlæg anledning til nye konstruktionseksempler (spørgsmål til Danø, DBI):
Nej, idet konstruktionerne i DBI's eksempelsamling ("Bygningsdele med celluloseuld og høruld") er forudsat at være uden fastholdelse af isoleringen. Fastholdelse af isolering behøver ikke ske vha. net eller lign. Isolering indblæst i en teglstensydermur kan også regnes som fastholdelse, idet murværket i modsætning til fx en spånplade ikke brænder væk.

Munksøgård, Roskilde - fugtmålinger i 100 boliger med alternativ isolering Rapport
Georg Christensen, Bygge- og Miljøteknik ApS

I indlægget blev der redegjort for fugtmålinger foretaget i et større antal boliger i bebyggelsen med henblik på at se betydningen af dampspærrer i vægge og lofter når isoleringen bestod af papirisolering.

I ejerboligerne var fugtmålecellerne indbygget i væggene, som var isoleret med 200 mm papirisolering. I facaderne var der ikke anvendt dampspærre, hvorimod der i gavlene var partier både med og uden dampspærre. Dette skulle gøre det muligt at se effekten af dampspærrer. På den varme side bestod væggene af 12 mm krydsfiner og 12 mm gipsplader – i enkelte dele af gavlpartierne suppleret med en 0,15 mm PE-folie. På den kolde side var anvendt en 9 mm vindgips. Alle fugtmåleceller var placeret umiddelbart bag vindgipsen.

Målingerne viste, at det ikke var muligt at se nogen effekt af dampspærren. Enkelte målinger gav fugtindhold, som lå lige omkring 20% træfugt.

I familieboliger, andelsboliger, seniorboliger og ungdomsboliger fandt målingerne sted i tagkonstruktionerne hvor der var indbygget et større antal fugtmåleceller. Isoleringen i spærfagskonstruktionen bestod af 250 mm papirisolering. I hver af boligtyperne blev der målt i tagrum henholdsvis med og uden dampspærre i loftkonstruktionen, som bestod af to lag 13 mm gipsplader. Hvor der var anvendt dampspærre var den anbragt imellem de to lag gips.

Målingerne viste, at fugtindholdet i trætagkonstruktionerne i enkelte tilfælde kom op omkring de 20% træfugt, men at der ikke var forskel imellem boliger med og uden dampspærre. Også rumklimaet i de fire boligtyper blev registreret med datalogger. Der var her heller ingen forskel imellem klimaet i boliger med og uden dampspærre i loftkonstruktionen.

Det blev kraftigt understreget, at der er tale om foreløbige resultater, da indflytningen - og dermed fugtbelastningen på klimaskærmen - først fandt sted fra omkring og et stykke efter årsskiftet 2000/2001.

Er der behov for dampspærre/dampbremse ?
Dampspærrens vigtigste behov er normalt at sikre lufttæthed. Der er gjort ekstra meget ud af sikre lufttæthed på anden vis i dette projekt, og derfor er dampspærre ikke nødvendigt som lufttætnende lag i ydervæggen. Derimod er dampspærre nødvendigt som lufttætnende lag i loftkonstruktionen, fordi der benyttes bræddeloft.

Hvad er By og Bygs kommentar til dette ?
Resultatet af de udførte målinger minder om By og Bygs egne. Vi vil pt. ikke anbefale at dampspærren udelades; primært af hensyn til lufttætheden. Det behøver dog ikke være en meget tæt dampspærre.

Boligforeningen Ringgården afd.30, Bogruppe 4 i Andelssamfundet i Hjortshøj Projektresume
Lars Kvist, Arkitektgruppen i Århus

Rådgivere på sagen :

  • Totalrådgiver samt arkitekt på bygning og landskab: Arkitektgruppen Aarhus
  • Ingeniør på VVS og EL: PlanEnergi, Århus
  • Ingeniør på konstruktioner: Carl Bro A/S

Økonomisk grundlag :

  • Rammebeløb for støttet byggeri i Århus Kommune
  • Tillæg pga. totaløkonomiske beregninger 4,3%
  • Merudgift til indkøb og indbygning af hørisolering dækkes af Energistyrelsen

Oversigt over økologiske tiltag :

  • Udnyttelse af passiv sol
  • Lette trækonstruktioner i facader, tag og skillevægge, isoleret med hør
  • Etagedæk udføres i massivtræsdæk
  • Udvendig beklædning med lærk, behandlet med lokal blandet linoliemaling (slamfarve)
  • Varmeisolering 30% bedre end BR krav
  • Ingen plastfolie i vægge - i stedet anvendes dampbremse
  • PVC- og halogenfrie produkter (stort set)
  • Regnvandsopsamling til brug i vaskeri, resterende regnvand nedsives
  • Separationstoiletter
  • Solvarmeanlæg og flisfyr
  • Solbrystninger og naturlig ventilation via solskorstene.

Hvorfor isolere med hør ? Baggrund for valg :

  • Usikkerhed omkring papirisolering med borforbindelser - er det skadeligt? (arbejdsmiljø og indeklima)
  • Hør kan fås i batts og ruller - det kunne papir ikke på daværende tidspunkt. Derfor egnet til elementproduktion.
  • Dansk produktion under opstart - vi håbede at den danske hørproduktion kunne komme så hurtigt i gang at vi kunne få dansk produceret hør i husene. Det blev ikke tilfældet.
  • Perspektiv i produktion af hør på braklægningsarealer
  • Arbejdsmiljøhensyn
  • Naturprodukt
  • Forventet gunstig effekt på indeklima p.g.a. fugtregulerende egenskaber
  • Minimere ressourceforbrug, - nedbringelse af CO2 udslip

Særlige myndigheds krav :

  • Hørisolering er ikke klasse A-materiale (brand). Hørisolering kan derfor ikke anvendes til inderste isolering i tagkonstruktion, da den ikke opfylder krav i BRS 98 kap. 4.3.8 hvori der står: Isoleringsmaterialer skal mindst være klasse A materiale. (dog kan isolering uden brandgodkendelse anvendes som ekstra isoleringslag ovenpå isoleringsmateriale, som mindst er klasse A materiale.)
  • Baseret på gennemtegnet konstruktionsforslag opnås Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts godkendelse af tagkonstruktion uden mineraluld.
  • Da der ikke anvendes mineraluld som isolering skal der udføres klasse 1 beklædning på vægge og lofter (et beboerønske om trælofter måtte på den baggrund afvises).
  • Hvor lejlighedsskel skal sluttes til tag og facadebeklædning (vindgips) kræves tæt lukning med stenuld brandbatts.

Arbejdsmiljø i praksis :

  • Mindre hudgener end ved anvendelse af mineraluld
  • Hørren støver meget.

Praktiske udfordringer :

  • Tildannelse af hør - især på byggepladsen - volder tømrerne besvær.
  • Gennembrydning af den lette ydervægskonstruktion volder VVS folkene problemer - isoleringens fibre vikler sig rundt om metalbor.
  • Hørbatts med tykkelse på 100 mm eller derunder skal i skrå eller lodrette konstruktioner klammes til trækonstruktionen med rustbekskyttede klammer pr. 20-25 cm.
  • Isolering skal holdes tør under udførelse.

Gode råd ved isolering med hør:

  • Hold isoleringen tør!
  • Planlæg med mindst mulig tildannelse på pladsen
  • Tildannelse kræver elværktøj / specialværktøj
  • Husk 5% overmål, dog ikke i tagkassetter, pga. at opkrumning lukker ventilationsspalte
  • Projekter med udsparinger for installationsgennemføringer - også i lette konstruktioner.
  • Vælg så vidt muligt hørbatts med tykkelse på mindst 120 mm til lodrette eller skrå konstruktioner for at undgå mekanisk fastgørelse, - forudsat at 5% overmål overholdes.

Hvorfor har man ikke brugt Wetspray (papirisolering) i tagkassetter ?
Papirisolering i tagkassetter blev frarådet da projektet startede.

Opsamling og afslutning
Palle Bisgaard, formand for Det Faglige Udvalg
takkede af med at konstatere at dagen har vist, at der er mange gode erfaringer med brugen af alternativ isolering og der efterhånden er opnået konkret viden, som andre kan få glæde af. Der vil blive afholdt et nyt seminar i 2002, hvor et aktuelt emne kunne være arbejdsmiljøet.
Energistyrelsens program er udløbet, men Palle Bisgaard opfordrede til, at man i stedet søger midler i den økologiske pulje under By- og Boligministeriet.