Opfølgning og videreførelse af aktiviteter indenfor miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering

Mødedato: 10.10.2002
Møde: Seminar - Middelfart
Mødeleder: Palle Bisgaard, TIB
Referent: Ernst Jan de Place Hansen, By og Byg

Velkomst og introduktion
Palle Bisgaard, formand for Det Faglige Udvalg
Palle Bisgaard bød velkommen og indledte seminaret med at minde om, at baggrunden for puljen for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering var de kendte gener og ricisi ved mineralulden. Da programmet blev vedtaget var der ingen tegn på at mineraluldsindustrien ville få konkurrence ad sædvanlig vej, idet lovgivning, regelsæt og traditioner tilsammen udgjorde en barriere der var meget vanskelig at bryde.

Han pegede på at mange af disse barriere siden er forsvundet eller på vej til det. Dagens temaer om varmeisoleringsevne og om arbejdsmiljø for alternativerne har hele tiden været blandt de vigtige og det var derfor med tilfredshed at Palle Bisgaard kunne byde velkommen til et seminar med disse 2 emner.

Tema: Praktisk varmeisoleringsevne
Varmestrømsmålinger under fugtbelastning Rapport
Asta Nicolajsen, By og Byg

Baggrund for projektet
Der er udført få målinger i Danmark, og udenlandske målinger er sket i et andet klima end det danske.

Varmeisoleringsevnen er afhængig af :

• Fugtniveau (undersøgt i dette projekt)
• Densitet (undersøgt i andre projekter)
• Udførelsesfejl (undersøgt i andre projekter)
• Sætninger (undersøgt i andre projekter)

• Bestemme varmeisoleringsevnen for fejlfri indblæst papirisolering og sammenligne med mineraluld
• Bestemme hvilke fugtindhold, der forekommer i vægge, udsat for det naturlige danske klima. Samt for papirisolering undersøge afhængighed af om vægge er med eller uden dampbremse
• Bestemme hvilken indflydelse fugtindholdet i isoleringen har på varmeisoleringsevnen

• Forsøg er udført på facadeelementer, der er monteret i By og Byg’s fugtforsøgshus, hvor temperatur og fugtforhold inde kan styres og hvor der vil være et naturligt klima ude.
• Forsøgsperioden strakte sig over en vinter med efterfølgende forår, for at få belyst opfugtningen i vinterperioden og udtørringen i forårsperioden.

• Forsøgsmateriale
  • Rockwool A-Batts
  • Papiruld
• Forsøgsemner
  • Facadeelementer med træskeletkonstruktion
• Forsøgsudstyr
  • Fugtforsøgshus
  • Varmestrømsmåler og fugtmåledyvler. Varmeisoleringsevnen bliver bestemt ved at måle
  • varmestrømmen med varmestrømsmålere indbygget i facadelementer. Varmeisoleringens
  • fugtafhængighed bliver bestemt ved løbende at måle fugtindholdet i isoleringen.
• Forsøgsresultater
  • Påvirkninger (inde- og udeklima)
  • Varmestrøm i Papiruld og Rockwool, som blev omregnet til en U-værdi for konstruktionen.
    U-værdien blev bestemt til 0,14 for konstruktionen med Papiruld og 0,115 for konstruktionen med Rockwool
  • Fugtindhold i isolering
  • Varmeisoleringsevnen som funktion af fugtindhold
• Usikkerhed på målinger
  • Usikkerheden på U-værdien blev vurderet til 4 % for konstruktionen med Papiruld og 7 % for konstruktionen med Rockwool, hvilket ikke ændrer ved at U-værdien er størst for konstruktionen med Papiruld

• Varmeisoleringsevne
  • Kristensen og Rode, DTU, 1999: Større varmeledningsevne ( l -værdi) for Papiruld end for Rockwool. De finder også, at varmeisoleringsevnen for Papiruld er mindre end for Rockwool, men forskellen er mindre end den By og Byg finder.
  • Spiezle, 1990: Sammenligner wet spray cellulose med glasuld og siger "Cellulose 38 % bedre". Nej, men wet spray cellulose er bedre til at tætne huset med end glasuld.
  • Johanson, 1998: 2000-talets småhus i Sverige. Det undersøges om huse kan bygges, så energiforbrug bliver max 8.000 kWh. Husene er meget forskellige, også isoleringsmæssigt. En nærmere granskning viser, at de huse der kan opfylde kravet om det lave varmeforbrug, har varmepumper. Det kan ikke konkluderes, at valg af isoleringsmateriale har indflydelse på varmetabet.
• Varmeisoleringsevnens fugtafhængighed
  • Tre forskellige målinger med guarded hot plate apparatur viser, at fugtafhængigheden er meget lille i det hygroskopiske område.
  • En måling i testkammer viser afhængighed, men der er høj fugtindhold i isoleringen (isdannelse)

• Rockwool isolerer bedre end Papiruld.
• Fugtophobningen i facadeelementerne er acceptabel, også i elementer isoleret med Papiruld, uanset om de er med eller uden dampbremse, mens fugtophobningen er uacceptabel stor i elementer isoleret med Rockwool, uden dampbremse.
• Varmeisoleringsevnen er uafhængig af fugtniveauet i det hygroskopiske område.

Spørgsmål:
Er både Rockwool og Papiruld monteret uden fejl, dvs. med lufttætte konstruktioner?
Ja.

Er der benyttet mineraluld i pladeform - er densiteten af de to isoleringsmaterialer den samme?
Rockwool er i pladeform med densitet ca. 30 kg/m³, papirisolering som løsfyld med densitet ca. 50 kg/m³.

Hvordan er erfaringerne fra praksis, er der mange huller i dampspærren, sådan at de ikke virker efter hensigten?
Ikke mig bekendt.

Vil du anbefale at benytte papirisolering i teglydervæg?
Nej, ikke i slagregnspåvirkede teglydervægge.

Keld Egholm, TI, Murværkscentret: TI måler i øjeblikket fugtforholdene i en teglydervæg isoleret med papirisolering. De foreløbige resultater tyder på, at det ikke anbefales at benytte papirisolering i en sådan konstruktion uden en ventileret luftspalte foran isoleringen.

Borry Henriksen: Ekofiber indblæser ikke i hulmur uden ventileret luftspalte.

Efter frokost uddybede Keld Egholm:
Oprindeligt blev der udtaget prøver til fugtmåling, der havde en størrelse svarende til den fulde tykkelse af isoleringen. Efterfølgende er der udtaget prøver, der repræsenterer den inderste (varme) halvdel af isoleringen og prøver, der repræsenterer den yderste (kolde) halvdel.

Disse viser foreløbigt, at fugtindholdet yderst er større end 15 vægt% og inderst 8-9 vægt%. Prøverne er udtaget om efteråret. Bygningen er udført med stort tagudhæng og ligger i et beskyttet område, rent vindmæssigt.

Alle By og Byg's målinger er sket på nordvendte facader, hvad med vest- eller sydvendte facader, vil fugten blive presset ind i konstruktionen?
Nej, det vil kræve helt ekstreme vejrbetingelser.

Det blev under diskussionen påpeget, at de faktorer, der ikke blev undersøgt (densitet, udførelsesfejl, sætninger), eller som var forskellig fra materiale til materiale, kunne have en væsentlig betydning for resultatet, og at dette burde trækkes mere frem.

Fugtteknisk grundlag for fastsættelse af designværdier for varmeledningsevne Rapport
Carsten Rode, BYG · DTU

Udgangspunktet for projektet har været de nye europæiske regler for fastlæggelse af varmeledningsevnen af isoleringsmaterialer, hvor der opereres med en deklareret værdi, der er en referenceværdi, og en designværdi, der skal gøre det muligt at tage hensyn til de reelle klimatiske forhold. På basis af de foretagne fugtsimuleringer af en række konstruktioner med alternative isoleringsmaterialer, konkluderes, at der ikke er behov for at operere med en omregningsfaktor, for at komme fra deklareret værdi til designværdi, bortset fra konstruktioner mod jord.

Resume af Carstens indlæg: se vedlagte artikel

Revision af DS 418 med sigte på de alternative isoleringsmaterialer  Projektresumé
Lars Ravn-Jensen, Dansk Standard  

I indlægget blev de dele af den nye DS 418 6. udgave "Beregning af bygningers varmetab", april 2002, der har særlig relevans for alternative isoleringsmaterialer gennemgået. Der er tale om:

• kapitel 7 mht. varmeledningsevne og isolans
• anneks A mht. tillæg på U-værdier
• anneks E mht. hvordan ikke CE-mærkede produkter behandles
• anneks G mht. designværdier i forbindelse med ombygning og renovering

Indtil 1/3-2003 gælder de gamle (5. udgave) og nye regler (6. udgave) sideløbende. Det blev beskrevet, hvordan man benytter produkter deklareret efter den nye ordning i et projekt, der "køres" efter den gamle ordning.

Der findes tre niveauer for tillæg på U-værdi, hvor løsfyldsmaterialer typisk vil høre til niveau 0, dvs. intet tillæg.

Problematikken omkring CE-mærkning og lokalt producerede produkter med et begrænset oplag blev berørt. Uanset, at CE-mærkningen kun betyder, at et produkt må markedsføres i hele EU, men ikke nødvendigvis er tilladt i hele EU (hvilket afgøres af den nationale byggelovgivning) vurderes det, at CE-mærkningen samlet set vil give et løft mht. status og kvalitet og at der derved sikres en bedre konkurrenceevne for de alternative isoleringsmaterialer.

Det blev understreget, at der er behov for en fortsat produktudvikling og markedsføring af alternative isolerings-materialer samt en løbende påvirkning af CEN-systemet.

Spørgsmål:
Findes der notificerede prøvningsinstitutter i Danmark?
Ja, forudsat de er notificerede i henhold til det nye grundlag, og det kan også være udenlandske institutter. Man kan som producent frit vælge blandt disse hvem man vil benytte som kontrolorgan.
Ejnar Danø, DBI: Der er pt. 14 præ-notificerede institutter i Danmark ("præ" fordi ikke alle standarder findes endnu).
Kurt Stokbæk, eget firma: En ETA-godkendelse er også en mulighed.

Hvad er din kommentar til de sætningstillæg der findes i 6. udgave af DS 418?
Henviste til Kurt Stokbæks indlæg.

Er der produkter der ikke kommer ind under CE-mærkningen, men under ETA?
Hør fra Heraflax. Desuden er der en godkendelse undervejs på papirisolering i pladeform. Alle løsfyldsprodukter kommer ind under CE-mærkningen (produktstandarder undervejs).

Kurt Stokbæk valgte at brede sit indlæg ud til at omfatte de barrierer, som han vurderede det nødvendigt at få nedbrudt for at opnå et gennembrud for anvendelsen af alternative isoleringsmaterialer.

Følgende barrierer blev diskuteret i indlægget:

• Dokumentation af materialeegenskaber generelt. Projekt på DTU har skaffet dette.

• Praktisk varmeledningsevne samt tillæg på varmeledningsevnen og U-værdi. Tillæg på varmeledningsevnen er i DS 418 6. udg. Erstattet af tillæg på U-værdi. For løsfyldsprodukter og ved isolering med måtter o.lign. i to eller flere ubrudte lag med forskudte samlinger er der intet tillæg på U-værdien. Derfor kan deklarerede værdier på 0,040-0,042 forventes for alternative isoleringsmaterialer i stedet for VIK-værdier på 0,050-0,055, hvor der er et stort tillæg på varmeledningsevnen.

• Tillæg på sætning og densitet. Sætningstillæg på løsfyldsprodukter og krav til densitet er kommet ind i via tillæg 2 til DS 418 5. udgave, og videreført i 6. udgave. Dette skal lægges oveni tillægget på varmeledningsevnen, hvorved løsfyldsprodukter stilles meget dårligt. (Red.: tillæg på varmeledningsevnen er i 6. udgave erstattet af tillæg på U-værdien jf. ovenfor).
  Projekt på By og Byg har vist, at tillæg kan afløses af beregninger og at sætningstillæggene i DS 418 er for højt sat. I praksis kan disse resultater anvendes i Danmark, idet man kan afvige fra DS 418, hvis man kan dokumentere et teknisk forsvarligt alternativ.

• Dampspærre og dampbremse. Der skal som udgangspunkt bruges dampbremse i konstruktioner med alternative isoleringsmaterialer, men hvis man på anden vis kan sikre lufttæthed kan den undværes (undersøgt på specifik konstruktion med papirisolering). Se publikationen Fugtsikre Træfacader (By og Byg Dokumentation 025, kan findes på sbi.dk)

• Brandtekniske begrænsninger. DBI har udgivet en eksempelsamling med 66 konstruktionsløsninger. De skærpede krav til brandsikring i Bygningsreglementet er overflødige, fordi der i forvejen stilles ekstra krav mht. gipsplader mv. Prøvning er dyr.

• Forsikringsselskaber. For år tilbage var der problemer med nogle få forsikringsselskaber i forbindelse med enkelte byggerier. Efterhånden accepteres konstruktioner med alternative isoleringsmaterialer af forsikringsselskaberne generelt.

• Bygningsmyndigheder. Har generelt set været meget hjælpsomme ved byggeri, hvor bygherren ønskede at gøre brug af alternative isoleringsmaterialer.

• Rådgivere. Generelt set en øget interesse for alternative isoleringsmaterialer.

• Byggestyrelsen. God hjælp mht. varmeledningsevnen (at tillæg blev reduceret), men der er stadig en barriere mht. brandkrav.

• Statens Byggeforskningsinstitut, Teknologisk Institut, DTU, DBI, Dansk Standard, ETA. Der har været visse "indkøringsvanskeligheder" i samarbejdet med nogle af disse, men parterne opleves generelt som positive nu.

Kurt Stokbæk konkluderede, at hovedparten af barriererne for anvendelse af alternative isoleringsmaterialer er overvundet, men at brandproblematikken ikke er løst tilfredsstillende.

Afslutningsvis blev det oplyst, at der er en U-værdi tabel for alternative isoleringsmaterialer undervejs, udarbejdet af L.Ø.B. og baseret på DS 418, 6. udgave.

Spørgsmål:
Har du kommentarer til TI's undersøgelser vedr. langtidsmålinger af sætning af løsfyldsisolering?
Sætningen er langt større end forventet. Forventer at TI forklarer denne uoverensstemmelse. Fugt- og temperaturgradienten under forsøgene svarer ikke til praksis. Fugtindholdet har stor betydning for sætningen.

Tema: Miljøvurdering
Arbejdsmiljøvurdering, målinger i forbindelse med anvendelse af isoleringsmaterialer benyttet í Borup Seniorby  Rapport
Niels Oluf Breum, Arbejdstilsynet  

Bygningsisolering i Danmark udføres primært med mineraluldsprodukter, men der anvendes også alternative materialer. Der er en omfattende viden om arbejdsmiljø ved anvendelse af mineraluld, men for nogle af de alternative materialer er der kun en sparsom viden om arbejdsmiljø. Formålet med den aktuelle undersøgelse var at vurdere i hvilket omfang forskellige typer af isoleringsmaterialer påvirker luftkvaliteten ved isoleringsarbejde.

Den aktuelle undersøgelse beskriver målinger af luftkvalitet ved isoleringsarbejde med følgende forskellige isoleringsmaterialer: måtter af mineraluld (fabr. Rockwool eller Isover), måtter af hør (fabr. Heraklith (produktnavn Heraflax) eller fabr. Dansk Naturisolering), papirbaseret uld (fabr. Miljøisolering, Isodan eller Ekofiber), træuld (fabr. Thermocell), samt Perlite. Supplerende blev der også udført en mindre spørgeskemaundersøgelse om gener ved arbejde med disse materialer.

Mængden af luftforurening ved isoleringsarbejde afhænger af det anvendte isoleringsmateriale, men andre faktorer kan også have betydning. Som eksempler på sådanne faktorer kan nævnes type af bygningskonstruktion (loft, vægge, gulv) som isoleres, type af bygning som isoleres (nybygning eller renovering af en eksisterende bygning), samt vejrforhold.

Undersøgelsens strategi var at lade type af isoleringsmateriale være den eneste variable faktor. Derfor blev undersøgelsen udført ved fuldskalasimulering i en forsøgshal. For hvert materiale blev der udført gentagne målinger (4 gentagelser) dels ved facadeisolering og dels ved isolering af et lukket loft. Dog skal det bemærkes, at loftet var delvist åbent ved arbejde med mineraluld eller Perlite, og at facaden var lukket ved arbejde med løsuld eller granulat. Supplerende blev der i laboratoriet udført standardiserede målinger af isoleringsmaterialernes egenskaber med hensyn til at afgive støv. Det opsamlede støv blev analyseret for indhold af nogle sporstoffer (endotoksin, aluminium, bor, bly, cadmium samt chrom).

De målte mængder af støv mv. blev sammenholdt med gældende krav. Det er i den forbindelse et problem, at der på flere områder mangler grænseværdier. Der findes således ingen officiel grænseværdi for endotoksin, men i Holland har man netop fastsat en grænseværdi, som er dobbelt så høj som den i rapporten benyttede, baseret på eksisterende litteratur.

Hvad antal af fibre angår findes en grænseværdi for mineraluld, men ikke for de alternative isoleringsmaterialer. I mangel af bedre benyttes grænseværdien for mineraluld også på de alternative materialer. Det er værd at fremhæve, at man på nuværende tidspunkt ikke ved, hvor mange fibre der kan accepteres, når der er tale om de alternative isoleringsmaterialer.

Undersøgelsen viste at:

• set i forhold til isoleringsmaterialer i form af måtter medførte isoleringsmaterialer i form af løsuld (papirbaseret uld eller træuld) eller granulat (Perlite) en væsentlig forøgelse af den mængde luftforurening en isolatør eller hjælper indånder ved facade- eller loftisolering

• anvendelse af hørmåtter (fabr. Dansk Naturisolering) medførte den største koncentration af endotoksin i luften

• set i forhold til facadeisolering medførte loftisolering for de fleste isoleringsmaterialer at isolatøren blev eksponeret for en øget luftforurening

• anvendelse af isoleringsmaterialer i form af løsuld (papirbaseret uld eller træuld) eller granulat (Perlite) medførte, især for isolatøren, overskridelse af gældende grænseværdier for "total" støv i luften, således at arbejdet kun må udføres ved anvendelse af personlige værnemidler (åndedrætsværn). For nogle materialer forekom desuden overskridelser af gældende eller tentative (foreslåede) grænseværdier for nogle specifikke forureningskomponenter (bor, aluminium, endotoksin)

• set i forhold til isoleringsmateriale i form af mineraluldsmåtter medførte hørmåtter en øget luftforurening, og ved anvendelse af hørmåtter til loftisolering (fabr. Dansk Naturisolering) blev isolatøren udsat for luftforurening ("total" støv, endotoksin) som overskred gældende eller tentative grænseværdier

• anvendelse af isoleringsmaterialer i form af mineraluldsmåtter medførte ikke overskridelse af gældende grænseværdier for luftforurening i luften. Dog medførte måtter af fabr. Isover en koncentration af endotoksin på niveau med en tentativ grænseværdi for denne forureningskomponent

• baseret på standardiserede målinger i laboratoriet (tromling af isoleringsmaterialerne) kunne materialer i form af måtter karakteriseres som ikke støvende (måtter af mineraluld), lidt støvende (hørmåtter, fabr. Dansk Naturisolering), og som støvende (hørmåtter, Heraflax). Materialer i form af løsuld kunne karakteriseres som meget støvende (papirbaseret uld af fabr. Miljøisolering, Isodan eller Ekofiber, samt træuld) og materialer i form af granulat (Perlite) blev karakteriseret som ekstremt støvende

• det i praksis vil være muligt at vurdere luftens indhold af fibre ved en simpel måling af luftens indhold af støv. Herved kan de kostbare analyser af fibre spares. Antages eksempelvis at grænseværdien for fibre er 10⁶ F/m 3 vil en grænseværdi for støv på 6.1 mg/m 3 med 95% sikkerhed sikre at grænseværdien for fibre overholdes.

Afsluttende skal det bemærkes, at loftisolering blev udført på et lukket loft, dog således at loftet var delvist åbent ved isolering med mineraluld eller Perlite. Isoleringsarbejdet blev udført i vindstille omgivelser (forsøgshal) og skønsmæssigt må det antages, at det åbne loft kun i begrænset (men ukendt) omfang har medvirket til de forholdsvis lave koncentrationer af luftforurening ved arbejde med mineraluld. I tilfældet facadeisolering var der også forskelle i facadens udformning - i nogle tilfælde var den lukket (arbejde med løsuld eller granulat) og i andre tilfælde var den åben (arbejde med måtter).

Spørgsmål:
Kritisabelt at man ikke har sammenlignelige forhold for hør og mineraluld.
Enig i at det kan kritiseres, men vurderer ikke at det har praktisk betydning, primært fordi montering er foregået i en hal uden ventilation og at støv under alle omstændigheder skal forbi isolatørens næse.

Arbejdstilsynets regler siger at arbejde med mineraluld bør foregå før et loft dækkes til. Kunne i øvrigt henvise til, at det er nævnt 3 steder i rapporten (Red.: Desværre hverken i forord eller konklusion).

Hvorfor så højt borindhold i hør fra Dansk Naturisolering, når den ikke tilsættes brandhæmmer?
Der er et problem her, fordi fuldskalaforsøg viser et højt indhold, og målinger i laboratoriet viser er lavt indhold. I rapporten benyttes den høje værdi for at være på den sikre side.

Hvorfor et højt indhold af endotoksin i perlit, på trods af at det er uorganisk?
Lars Vedsmand: Kan komme fra træet i bygningen.
Breum: Ja, det er en mulig forklaring.

Med hensyn til støvmålinger, hvilken type forsøg er der tale om?
Standardiserede laboratorieforsøg.

Løser man ikke blot problemet ved at benytte åndedrætsværn?
Jo, men det er utilfredsstillende at arbejde med åndedrætsværn.

Er der målt på respirable fibre?
Der er i rapporten kun set på fibre med en diameter mindre end 0,003 mm, hvilket er grænsen for respirable fibre for mineraluld. For organiske fibre er grænsen for respirable fibre reelt på 0,005 mm, da disse fibre er relativt lette, og mængden af respirable fibre er for organiske isoleringsmaterialer (Red.: i dette tilfælde papir, træfibre, hør) derfor reelt væsentlig højere end vist i figurerne.

Med hensyn til sammenhængen mellem støvmængden og fiberantal; OK for almindelig Rockwool, for Rockwoll Silk er der ikke fundet en tilsvarende sammenhæng. Kommentarer?
Der er jeg nødt til at se den pågældende rapport for at kunne svare, jeg kender ikke undersøgelsen.

Indlægget måtte udgå, da Claus Skov havde meldt afbud.

Miljøvurdering af isoleringsmetoder
Ebbe Holleris Petersen, By og Byg

To rapporter fra By og Byg (Miljødata for bygningsdele med alternative isoleringsmaterialer og Miljøvurdering af isoleringsmetoder) samt By og Bygs program til beregning af miljøprofiler BEAT 2002 blev præsenteret.

Generelt set viser det sig, at miljøbelastningen fra isoleringsmaterialerne kun udgør en lille del af den samlede miljøbelastning fra en bygning, men det bør ikke bruges som en sovepude og frigøre brugerne fra at vælge det mindst miljøbelastende materiale.

Det er ikke muligt entydigt at udpege et isoleringsmateriale der er det mindst miljøbelastende, baseret på de miljøeffekter der indgår i beregningerne. Kun de miljøeffekter der findes tal for, indgår, og for visse isoleringsmaterialer vil de ikke opgjorte miljøeffekter være af betydning for det samlede resultat.

En samlet opgørelse, hvor alle effekter indgår er altså fremtidsmusik.

Det har ikke været muligt at lave et decideret miljøeffektkatalog, det var ikke muligt at få producenterne med til det, derfor indeholder rapporten med miljødata kun eksempler.

Spørgsmål:
Har I fået produktspecifikke data fra Rockwool og Isover?
Nej, der er benyttet data fra en ældre, udenlandsk rapport.

Miljøvurdering - opsamlende indlæg Præsentation
Lars Vedsmand, BAT Kartellet

Da Energistyrelsens udviklingsprogram blev iværksat, var der problemer med irritation af øjne, hud og lunger ved brug af mineraluld.

De kendte problemer findes stadig, resultaterne fra en endnu ikke offentliggjort spørgeundersøgelse blandt 600 tømrere viser dette. Af disse forsøger mange at undgå at arbejde med mineraluld, mens et mindre antal overvejer at holde op med at arbejde som tømrer på grund af gener fra mineraluld.

Den internationale klassificering af mineraluld er ændret til "ikke klassificerbar mht. kræftfremkaldende effekt", men alle isoleringsmaterialer skal ifølge EU-direktiv være mærket (lokalirriterende).

Alternativerne til mineraluld viser sig ifølge AMI's undersøgelser at støve mere, især løsfyldsprodukterne, hvilket ikke er nyt.

Kommentarer til AMI's undersøgelse:

• Måtter og løsfyldsprodukter kan ikke sammenlignes, da der er tale om forskellige arbejdsprocesser
• Kritisabelt at kun nogle af produkterne monteres/indblæses med delvis åben tagflade
• Savner forklaring på, hvorfor Wetspray tilsyneladende støver mere end tør indblæsning
• De selvrapporterede undersøgelser er baseret på meget få personer
• Der er gjort meget ud af se på hjælpestofferne i de alternative produkter, men hvad med mineraluld?
• Farekarakterisering, vægtningen af referencer kan kritiseres

TIB har fra start ønsket at undgå indånding af støv samt at bor blev faset ud.

Arbejdsmiljø er også andet end indånding, fx ergonomi. Løsfyldsisolering kan udlægges stående.

Savner en afklaring af, hvilken effekt den målte støvmængde har, hvor meget kan accepteres?

Konklusion:

• Der er tale om en langvarig proces, som langt fra er afsluttet
• Der skal fortsættes med produktudvikling, herunder fremstilling af formstykker, alternativer til bor,
  målemetoder til at vurdere farligheden af støv mv
• Der skal ske en videreudvikling af værktøj til formstykker
• Der skal ske en teknologiudvikling mht. indblæsningsteknikker
• Der skal foretages yderligere arbejdsmiljøundersøgelser, der også inkluderer fx ergonomi

Niels Oluf Breum, Arbejdstilsynet:
AMI har ikke haft indflydelse på, hvilke materialer der skulle undersøges (Red.: det skulle være de samme materialer som er anvendt i demonstrationsbyggeriet Borup Seniorby).

Hvad angår de selvrapporterede gener er disse ikke taget med i konklusionen, fordi der ikke er tale om en videnskabelig undersøgelse.

Det er overraskende at Wetspray støver mere end tør indblæsning, men vi har ikke fundet en forklaring på dette.

Troels Barfoed, BST-Danmark:
I et renoveringsprojekt på Vesterbro benyttes to slags løsfyldsisolering (Isover og papir) samt 2 slags måtter (Isover og hør). Der er ikke registreret forskel i støvmængder. Måling inkluderer al form for byggestøv på pladsen. Rapport udkommer 2003.

Det er et problem at tilskære hørmåtter, værktøjet må forbedres. Arbejdstilrettelæggelsen har stor betydning for støvmængden.

Ole Kamstrup, Rockwool:
Konklusionen på AMI's rapport må være, at der altid skal benyttes åndedrætsværn.

Niels Backs, HBC:
Jeg er enig med Ole Kamstrup mht. nødvendighed at benytte åndedrætsværn; det anbefaler HBC altid.
Der findes specielt værktøj til at skære i hør, men det må erkendes, at hørfibre aldrig vil blive decideret lette at skære i, dertil er de for stærke.

Tema: Anvendelse af alternativ isolering
Alternativ isolering - en håndbog Rapport
Jens Erik Gram, Arkigram

Håndbogen skal fungere som en let forståelig projekteringshåndbog, der giver oversigt over en række detaljer. Formålet er at fremskynde overskuelig lovgivning og myndighedsbehandling på området. Håndbogen skal opfattes som et supplement til DBI's eksempelsamling og den kommende By og Byg Anvisning.

Der er indtil nu trykt og udsendt 18.000 ex af håndbogen.

Spørgsmål:
Hvad med en internet-udgave?
Findes på By og Bygs hjemmeside (se link ovenfor).

Opsamling og afslutning
Palle Bisgaard, formand for Det Faglige Udvalg takkede for en god og spændende diskussion og så frem til det afsluttende seminar i 2003. Konstaterede at der bliver mere og mere konkret viden at diskutere ud fra, og at en række barrierer for anvendelsen af alternativ isolering er nedbrudt.

Palle sluttede af med at spørge, om man kunne forestille sig, at mineraluldsfabrikanterne ville opkøbe producenterne af alternativ isolering og produktudvikle disse materialer til gavn for det samlede isoleringsmarked.