Halmhuse – udformning og materialeegenskaber

Jørgen Munch-Andersen og Birte Møller Andersen. By og Byg Resultater 033, Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm, 2004. 68 s.
Elektronisk version af rapporten kan findes på http://www.sbi.dk/byggeteknik/konstruktioner/serlige-konstruktioner/halmhuse/sbi_introside_view/?searchterm=None

Formål
Projektet skal tilvejebringe dokumentation for halmballers og muslingeskallers byggetekniske egenskaber med hensyn til varmeisolering, fugttransport, brand, lydisolering, arbejdsmiljø og livscyklus.

Fremgangsmåde
Rapporten er delt i to dele samt en række bilag. Rapportens første del beskriver hvordan et hus bygget primært af halmballer, lerpuds og muslingeskaller kan opfylde kravene i bygningsreglementerne. Der fokuseres på de forhold der kræver særlig opmærksomhed i forbindelse med et halmhus:

  • Hvilke konstruktive muligheder der findes ved byggeri af halmhuse for at sikre en korrekt overførsel af laster (fx fra vind) til jorden.
  • Hvilken betydning konstruktionsopbygningen (herunder gulvkonstruktioner) har for varme- og fugtakkumuleringen.
  • Hvilke krav der er til luft- og fugttæthed.
  • Hvordan svampeangreb imødegås.
  • Hvordan dagslyset udnyttes bedst muligt i et halmhus, som har relativt tykke vægge sammenholdt med beton- eller murstenshuse.

Der gives en række konkrete eksempler på udformning af bygningsdele i et halmhus - tage, terrændæk, vinduer, fundamenter, ydervægge - der overholder de gældende bygningsreglementer. Ligeledes vises et antal løsninger på samlingsdetaljer mellem ydervæg og tag samt ydervæg og fundament.

Rapportens anden del beskriver egenskaberne for de aktuelle materialer og komponenter, baseret på en række forsøg udført i forbindelse med projektet. Resultaterne af de enkelte forsøg sammenholdes med resultater fra tidligere undersøgelser. De aktuelle forsøgsrapporter findes som bilag til rapporten. Følgende egenskaber er undersøgt:

  • Bestemmelse af varmeledningsevnen, l 10, for halm.
  • Bestemmelse af U-værdi for en halmvæg med stråretning henholdsvis parallelt med og vinkelret på varmestrømmen. Førstnævnte vil være det normale i en ydervæg, mens sidstnævnte er det normale i en tagkonstruktion.
  • Vanddampdiffusionsmodstand (Z-værdi) for forskellige lerpudssammensætninger, kalkpuds og halmstrå.
  • Fugtophobning i halmvægge dels under kontrollerede forhold dels under virkelige forhold.
  • Sætninger i halmvægge med eller uden belastning.
  • Halmvægges brandbeskyttelsesevne og brandmodstandsevne.
  • Lydisolering af halmvægge.
  • Arbejdsmiljøforhold ved byggeri med halmballer.
  • Varmeledningsevne for muslingeskaller.
  • Muslingeskallers kapillarbrydende evne.

Resultat
De udførte undersøgelser på halmvægge opbygget af 450 mm halmballer med 40 mm lerpuds på begge sider og uden dampspærre viser at:

  • Det gældende U-værdikrav til lette vægge på 0,20 W/m2K kan opfyldes.
  • Z-værdien af lerpuds aftager med fugtindholdet, hvilket sikrer at det yderste pudslag vil være mere åbent end det inderste. Da samtidig Z-værdien af strå er af samme størrelsesorden som for lerpuds optimeres fugttransporten ud gennem væggen, således at fugtophobning begrænses.
  • Der kan opbygges et fugtindhold i væggen på op til 20 vægt% når den udsættes for en langvarig fugtbelastning svarende til vinterforhold. Dette vurderes ikke at være kritisk mht. råd og svamp, da det høje fugtindhold er målt umiddelbart indenfor det yderste pudslag, hvor temperaturen om vinteren minimerer risikoen for råd og svamp. Det kan dog anbefales at anvende en ventileret regnskærm uden på halmvæggen.
  • Sætning af halmvægge som følge af fugtændringer, vil være små, i størrelsesordenen 0,1-0,2 %.
  • Kravene til en BD 30 konstruktion kan opfyldes uanset om det bærende træstolpeskelet er placeret inde i halmvæggen eller med synlige træstolper i flugt med det indvendige pudslag.
  • En omhyggelig udført lerpudset halmvæg vil kunne opfylde bygningsreglementernes krav til lydsisolation for lejlighedsskel i etageejendomme, mens kravet til vægge mellem rækkehuse ikke opfyldes.
  • Der udvikles store mængder støv ved byggeri med halmballer, især ved afretning af halmvægge med en vinkelsliber. Forsøgene er foregået indendørs, men selv ved udendørs forhold er det vigtigt med god ventilation og en elektrisk hækklipper bør benyttes til afretning i stedet for en vinkelsliber.
  • Halmballer skal være friske, tørre og gule for at minimere eksponeringen for skimmelsvampe ved byggeri med halmballer.

Undersøgelserne viser desuden at

  • Varmeledningsevnen for halm under laboratorieforhold er 0,060 W/m K og 0,056 W/m K for stråretning henholdsvis parallelt med og vinkelret på varmestrømmen.
  • Det anbefales at operere med en varmeledningsevne for muslingskaller på 0,13 W/m K.
  • 30 mm lerpuds opfylder kravene til en klasse 1 beklædning.
  • Muslingeskaller kan benyttes som kapillarbrydende lag, uanset om der er tale om hele eller knuste skaller.

Kontakt
By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut, Postboks 119, 2970 Hørsholm
Tlf.: 45 86 55 33
Fax: 45 86 75 35
Internet: http://www.sbi.dk/

Nøgleord
halmhuse, dagslysbygningsdele - eksempler, brand, varmeisolering, U-værdier, lyd, fugt, pudstyper, sætning, råd/svamp, arbejdsmiljø, muslingeskaller.