Munksøgård - Fugtmålinger i tag og vægge i bebyggelse med 100 boliger

Georg Christensen, Bygge- og Miljøteknik A/S, Vedbæk, juni 2002. 11 s. + 48 s. bilag.
Elektronisk version af rapporten: www.alternativisolering.dk/download/Munksøgård - Fugtmålinger i tag og vægge i bebyggelse med 100 boliger/98-27.pdf (kræver Adobe Acrobat Reader)

Formål
At undersøge, om der i væg- og loftkonstruktioner isoleret med papirisolering vil kunne opnås acceptable fugtforhold hvis den traditionelle dampspærre udelades. Alle fugtmålinger i konstruktionerne er sket ved isoleringens kolde side, umiddelbart bag vindgipsen. At undersøge, om eventuelle høje fugtindhold i konstruktionerne kunne føres tilbage til et usædvanligt højt fugtindhold i boligen.

Fremgangsmåde
Bebyggelsen Munksøgård består af 100 boliger, fordelt på 5 forskellige boligtyper (ejer-, andels-, ungdoms-, familie- og seniorboliger). Alle fem typer af boliger i bebyggelsen indgik i fugtmåleprogrammet, for at sikre at målingerne repræsenterede boliger med en så stor spredning på fugtbelastningen som muligt.

Ejerboligerne er som de eneste udført helt uden mineraluld i vægkonstruktionerne (træskeletvægge). Væggene er isoleret med 220 mm papirisolering. Som udgangspunkt er der ikke anvendt dampspærre i vægkonstruktionerne, men for at kunne vurdere dampspærrens betydning, blev der i en del af gavlpartierne i 4 boliger monteret en dampspærre (PE-folie). I disse 4 boliger blev der monteret fugtmåledyvler i vægkonstruktionen, i områder henholdsvis med og uden dampspærre. I 4 andre ejerboliger er målt fugtforhold i facaden, uden dampspærre.

I de øvrige fire boligtyper er der udført målinger med fugtmåledyvler i tagkonstruktionen. Som udgangspunkt er tagkonstruktionen opført med dampspærre, men i hver boligtype er én bolig opført uden dampspærre. Der blev udført fugtmålinger i disse 4 boliger samt 4 boliger med dampspærre.

Ved opførelsen er der lagt vægt på at skabe en lufttæt loftskonstruktion ved omhyggeligt at montere og spartle de to lag 13 mm gipsplader, der udgør loftsbeklædningen.

Målingerne blev udført i perioden oktober 2000 til april 2002. Indflytning skete efter årsskiftet 2000/2001, så den første vinters målinger blev brugt at registrere eventuelle byggefugtproblemer, mens den anden vinters målinger udtrykker fugtforholdene under normale brugsbetingelser. Måling foregik med ca. 2 måneders mellemrum. I alle de boliger, hvor der udføres fugtmålinger i loft- eller vægkonstruktion, registreres indendørstemperaturen og -fugtigheden i hele måleperioden.

Resultat
Fugtmålinger igennem to vintersæsoner viser, at fugtforholdene i de ventilerede træskeletvægge med papirisolering er acceptable selv uden anvendelse af en dampspærre på isoleringens varme side. Fugtmålinger i træspærfag i ventilerede tagrum med papirisolering viser, at fugtindholdet i alle dele af spærfaget er uafhængigt af, om der findes en dampspærre eller ej. Kun i ganske få tilfælde nåede fugtindholdet i lofts- eller vægkonstruktionen op over 20 vægt%, der normalt anses for at være den acceptable grænse, og kun om vinteren, hvor den lave temperatur bevirker, at det ikke er kritisk. Konklusionerne forudsætter dog, at der som i det aktuelle byggeri er etableret så god lufttæthed, at varm og fugtig rumluft ikke under vinterforhold kan finde vej til de kolde dele af konstruktionerne og opfugte disse.

Det har ikke været muligt at be- eller afkræfte et opfattelse af, at der skulle opnås bedre indeklimaforhold i form af ændrede fugt- og temperaturforhold, hvis dampspærren udelades. Hvorvidt eventuelle organiske forureninger i indeluften vil kunne akkumuleres eller bortventileres bedre i konstruktioner uden end med dampspærre og dermed forbedre indeklimaet er et spørgsmål, som det ikke har været muligt at vurdere i dette projekt.

Kontakt
Georg Christensen, Bygge- og Miljøteknik A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk
Tlf.: 45 66 29 22
Fax: 45 85 67 11
E-post: gc@bmd.dk
Internet: http://www.bmd.dk/

Nøgleord
bygningsbeskrivelse, dampspærre, demonstrationsbyggeri, fugtmåling, indeklima, papirisolering, ventilation.