Organiske isoleringsmaterialer, brandmodstandsbidrag

Kurt Stokbæk, KS-BYGGETEKNISK SERVICE, Vallensbæk Strand, september 2001. 23 s.
Elektronisk version af rapporten: www.alternativisolering.dk/download/Organiske isoleringsmaterialer, brandmodstandsbidrag/organiske.pdf (kræver Adobe Acrobat Reader)

Formål
At fastlægge et forventet brandmodstandsbidrag for organiske isoleringsmaterialer, omfattende cellulosefiberløsuld og -plader (papirisolering som løsfyld eller formstykker), samt plader (formstykker) af hør- og hampefibre.

Fremgangsmåde
Ved analyse af prøvningsresultater fra eksisterende litteratur er beregnet brandmodstandsbidrag (bme) for isoleringsmaterialer af papirisolering (løsfyld og formstykker) samt hørfibre og fåreuld (formstykker) for lette vægge med et skelet af træ eller metal.

Der er fundet relativt få prøvningsrapporter, hvoraf nogle er op til 10 år gamle. Rapporterne er fra forskellige lande og omhandler isoleringsmaterialer med forskellig densitet, additiver og fibrering. Prøvningerne er gennemført under varierende prøvningsbetingelser, især hvad angår prøvefeltets størrelse og måleprogrammet. Dette betyder, at den foreliggende analyse er behæftet med nogen usikkerhed.

bme for isoleringsmaterialerne er beregnet med anvendelse af "additionsprincippet", dvs. ved at reducere konstruktioners brandmodstandsevne (BME) med bme for beklædninger.

Resultat
I oversigtsform ser de beregnede bme således ud:

Der er ikke fundet litteratur med prøvningsresultater for isoleringsmaterialer af hampefibre. Derimod er der analyseret resultater fra 2 prøvninger i stor skala med isolering af fåreuld i pladeform (formstykker), der viser at isolering med fåreuld ikke giver noget målbart bidrag til lette vægges brandmodstandsevne.

Der er ikke fundet nogen signifikant forskel på bme for vægge udført med et skelet af træ eller af metal.

De beregnede bme viser, at det kan forventes, at de analyserede organiske isoleringsmaterialer (bortset fra fåreuld) giver et målbart bidrag til lette vægges brandmodstandsevne, især såfremt isoleringsmaterialet fastholdes. På grund af det begrænsede antal prøvninger, de relativt store variationer i beregnet bme og de nævnte usikkerheder, må det dog betragtes som uhensigtsmæssigt at beregne et gennemsnit for de beregnede bme.

Konklusionen på de gennemførte analyser er :

• at der for papirisolering som løsfyld uden fastholdelse ikke med sikkerhed kan forventes noget bme

• at der for papirisolering som løsfyld med fastholdelse med relativ stor sikkerhed kan forventes et bme i størrelsesordenen 0,1 – 0,3 minutter/mm

• at der for papirisolering i pladeform med fastholdelse kan forventes et bme i størrelsesordenen 0,1 – 0,2 minutter/mm

• at der for hørisolering med fastholdelse kan forventes et bme, i størrelsesordenen 0,1 minutter/mm

De forventede bme bør anvendes med stor forsigtighed, og med fornøden brandteknisk indsigt. Dette gælder for såvel papirisolering som hørisolering. Analysen bør kun anvendes til orienterende beregninger af BME, for eksempel ved planlægning af forsøg, eller ved forhandlinger i specifikke projekter.

Det anbefales, at de forventede bme for papir-, hør-, og hampisolering og eventuelt fåreuldsisolering verificeres ved supplerende systematisk tilrettelagte prøvningsserier, som kan danne grundlag for opstilling af mere sikre beregningsdata til brug ved egentlig brandteknisk dimensionering efter additionsmetoden. Herunder anbefales det at forbedre indblæsningsteknikken for løsfyld, så alle hjørner udfyldes med isolering, og at forbedre fastholdelses-systemer især i toppen af væggene.

For fastholdte isoleringsmaterialer af cellulose løsfyld ligger det forventede bme på niveau med bme for stenuld og for de øvrige analyserede materialer (bortset fra fåreuld) ligger det forventede bme på niveau med bme for glasuld.

Kontakt
Kurt Stokbæk, KS-BYGGETEKNISK SERVICE, Bonderupvej 8, 2665 Vallensbæk Strand
Tlf.: 43 73 28 61
Fax: 43 73 28 61

Nøgleord
brand, formstykker, fåreuldsisolering, hørisolering, løsfyld, papirisolering.