Bygningsdele med celluloseuld og høruld 
– Eksempler

Ejnar Danø og Søren Tofte, Dansk Brandteknisk Institut og Jesper Ditlev, Bygge- og Miljøteknik ApS, 102 s., Hvidovre, juni 2000.
Elektronisk version af rapporten: www.alternativisolering.dk/download/Bygningsdele med celluloseuld og høruld. Eksempler/bygningsdele.pdf (kræver Adobe Acrobat Reader).

Formål
Projektets formål har været at udarbejde en samling af eksempler, der viser, hvordan bygningsdele isoleret med celluloseuld (papirisolering) eller høruld (hørisolering) kan udformes, så de opfylder kravene i bygningsreglementerne, eller så de kan opnå boligministeriel godkendelse (MK-godkendelse udstedt af ETA-Danmark A/S). Andre isoleringsmaterialer med naturlige organiske fibre (fx hamp) vil kunne anvendes i de viste bygningsdele, såfremt der specifikt tages stilling til de fugt- og varmetekniske konsekvenser heraf.

Fremgangsmåde
Der er udvalgt en række eksempler på almindeligt forekommende bygningsdele. Eksemplerne er udformet som konstruktionstegninger (snit). Ved udformningen af eksemplerne er der taget hensyn såvel til de brandtekniske krav som til de fugttekniske og de varmeisoleringsmæssige aspekter. Det er forudsat, at anvendelsesområdet er boliger, skoler, kontorer o.lign. (rumklimaklasse 2) eller bygninger med et lavere fugtindhold i luften.

For hvert eksempel er det angivet, om det kan anvendes i henhold til Bygningsreglement 1995 (BR 95) eller Bygningsreglement for småhuse (BR-S 98), samt om der kræves boligministeriel godkendelse (MK-godkendelse).

For de angivne eksempler er varmetransmissionskoefficienten (U-værdien) beregnet for tre praktiske varmeledningsevner (45, 50 og 55 W/mK) og for varierende konstruktionsudformning (fx isoleringstykkelse og trædimension). Fugtsikkerheden er bestemt ud fra beregning.

I eksemplerne er forudsat:

  • Der anvendes celluloseuld eller høruld med en densitet på højst 80 kg/m3
  • Med mindre andet er specificeret kan isoleringsmaterialet enten være som granulat (løsfyld) eller i pladeform (formstykker og rullevarer)
  • Isoleringsmaterialet er imprægneret mod råd og skimmelsvamp på en sådan måde at det kan indgå i de på tegningerne viste bygningsdele uden yderligere forholdsregler

Bemærk: Ved udformningen af eksemplerne er det ikke forudsat, at isoleringsmaterialet er imprægneret mod brand.

Desuden forudsættes en række forhold omkring konstruktiv udformning, dampspærre/dampbremse, fugt- og vindspærre, undertag, spær og lægter, afstandslister mv. samt montage af beklædninger.

Resultat
Der er udarbejdet 66 eksempler på bygningsdele isoleret med celluloseuld/høruld med tilhørende U-værditabel. Eksemplerne fordeler sig på følgende bygningsdele:

Terrændæk: 2 
Ydervægge: 14 
Indervægge: 10 
Krybekælderdæk: 3 
Etageadskillelser: 5 
Adskillende væg- og loftkonstruktioner mod uudnytteligt tagrum: 11 
Tage: 18 
Brandkamserstatninger: 1 
Gennemføringer for skorstene: 2.

Rapporten indeholder en generel indføring i problematikken. Endvidere beskrives en metode til vurdering af en dampbremses nødvendige diffusionsmodstand.

Kontakt
Ejnar Danø, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Jernholmen 12, DK-2650 Hvidovre.
Tlf: 36 34 90 00
Fax: 36 34 90 01
E-post: wj@dift.dk
Internet: http://www.dift.dk/

Nøgleord
brand, bygningsdele, bygningsreglement, formstykker, hørisolering, løsfyld, MK-godkendelse, papirisolering, rullevarer.