Alternativ isolering i Tyskland

Bent Lund Nielsen, Mogens Pedersen, Teknologisk Institut, Byggekomponenter, 73 s., Århus, december 1999.
Elektronisk version af rapporten: www.alternativisolering.dk/download/Alternativ isolering i Tyskland/Tyskland.pdf (9 Mb) (kræver Adobe Acrobat Reader).

Formål
At beskrive erfaringer fra Tyskland med anvendelsen af alternative isoleringsmaterialer, herunder en beskrivelse af materialernes fremstilling og egenskaber. Følgende materialer inkluderes: cellulose-, fåreulds-, hør- og hampeisolering, bomuld, træbeton, træfiberplader, træspåner samt kork og kokos.

Fremgangsmåde
Projektrapporten er baseret på litteraturstudier og besøg hos testinstitut, byggemesse og producenter. Besøgene har inkluderet: FMPA - Dortmund, Innobau Messe - Hamm, Baufritz - Erkheim (fabrik), Baufritz - Rosenheim (udstilling), Faist - Krumbach (producent, træfibre, kork, polyester), Heraklith - Simbach (producent, hør og fåreuld) og ESA - Linz.

Isoleringsmaterialer af celleplast, celleglas og ekspanderet perlit samt ler- og halmbyggeri er ikke medtaget i undersøgelsen. Nødvendigheden af dampspærre, dampbremse og/eller vindspærre diskuteres, ligesom en række konstruktionseksempler præsenteres.

Resultat
Markedsandelen for alternative isoleringsmaterialer (som defineret i Formål) er ca. 5% i Tyskland, hovedparten er løsfyld af cellulosefibre (genbrugspapir, affaldstræ), herudover findes en bred vifte af produkter udviklet på basis af plantefibre samt fåreuld og kork. I Tyskland har man allerede nu 5-10 års erfaring med disse materialer i den nuværende udformning. Der sker en løbende erfaringsopsamling, idet der skal undersøges 3 byggerier, før en materialegodkendelse (Zulassung) kan fornyes. Fornyelsen sker for nye materialer normalt hvert 2.-3. år. Senere vil der blive udarbejdet DIN-normer på området. Efterhånden som deciderede langtidserfaringer opnås, vil det være muligt at vurdere hvorvidt materialeegenskaberne ændrer sig, fx med hensyn til dimensionsstabilitet og brandmodstand.

De fleste alternative isoleringsmaterialer har en regningsmæssig lambda -værdi på 0,040 W/(m× K), svarende til mineraluldsisolering. Varmeledningsevnen påvirkes ifølge den undersøgte litteratur kun i ringe grad af materialernes store hygroskopicitet (evne til at binde vand).

De fleste alternative isoleringsmaterialer tilsættes imprægneringsmidler, dels mod skimmelsvamp og insektangreb, dels for at forbedre brandmodstandsevnen.
(By og Byg kommentar: I rapportens resumé beskrives problematikken omkring imprægneringsmidler på følgende måde: Borforbindelser finder udbredt anvendelse - og bortset fra betænkeligheden ved de ofte store mængder, som anvendes (500-1000 kg i et normalt parcelhus isoleret med cellulosefibre) og problemer med bortskaffelsen af det imprægnerede materiale, anses borforbindelserne i Tyskland som mindre giftige.
I et bilag gengives en stor undersøgelse af isoleringsmaterialer på det tyske marked. I den forbindelse noteres: Anvendelsen af store mængder borforbindelser i organiske isoleringsmaterialer er omstridt. Mange producenter skifter derfor til ammoniumforbindelser eller reducerer mængden af bor.)

Firmaet Baufritz i Erkheim udvikler og sælger økologiske typehuse af høj kvalitet, som er isoleret med træspåner imprægneret med en "uproblematisk" blanding af valle og soda. Også træfiberplader kan ifølge rapporten fremstilles uden problematiske tilsætningsstoffer for at forbedre brandmodstandsevnen (ammoniumsulfat tilsættes).

Oplysninger om miljø og arbejdsmiljø er ifølge rapporten sparsomme. Der nævnes i litteraturen, at det organiske fiberstøvs farlighed ikke er undersøgt i samme grad som for mineraluldsfibre. For de fleste alternative isoleringsmaterialer skal bearbejdning og montering ske under anvendelse af støvmaske.

I det alternative byggeri i Tyskland er man meget opmærksom på betydningen af lufttætte konstruktioner, og det er almindeligt at teste bygningerne med den såkaldte Blower-Door test.

Bortset fra at man i præfabrikerede vægelementer med træspåner som isolering indlægger bueformede masonitestykker for at aflaste spånerne forneden i væggen og dermed mindske sætningen, rapporteres ikke om tyske erfaringer med sætning/krybning af alternative isoleringsmaterialer.

Den største forhindring for en øget anvendelse af alternative isoleringsmaterialer i Tyskland er den høje pris. Af en større undersøgelse som rapporten gengiver var materialerne i 1997-98 op til 2-5 gange dyrere end mineraluldsisolering.
(By og Byg kommentar: Det fremgår ikke hvordan priserne siden har udviklet sig).

Kontakt
Bent Lund Nielsen, Teknologisk Institut, Byggekomponenter, Teknologiparken, Kongsvang Allé 29, 8000 Århus C
Tlf.: 72 20 11 27
Fax: 72 20 11 11
E-post: bent.lund.nielsen@teknologisk.dk
Internet: http://www.teknologisk.dk/

Nøgleord
bomuld, bygningsdele - eksempler, celluloseisolering, dampspærre, fåreuldsisolering, hampeisolering, hørisolering, indbygning, kork og kokos, litteraturstudie, produktionsprocesser, træbeton, træfiberisolering (plader), træspåner, vindspærre.